Babylegetøj

Her kan du finde vores store udvalg af lækkert babylegetøj.Tryk her og læs mere ...

Legetøjet styrker babys motorik. Vi har legetøj, der styrker både fin- og grovmotorisk udvikling. Vi har et stort udvalg af forskelligt legetøj til baby fra de helt små til de større småbørn.
Her finder du blandt andet det velkendte Fisher Price legetøj i glade farver og bløde former - her er masser at vælge mellem. Vi har også det mere økonomisk alternativ Baby Buddy, der holder en høj kvalitet og er produceret med tanke på de 0-3 åriges udvikling.Du finder også trælegetøj, de gribevenlige Oballs og meget andet sjovt og flot legetøj - selvfølgelig alt sammen i god kvalitet med fokus på sikkerhed for dit barn.

 

Legetøj med lydog former og farver... Baby udforsker og lærer om verden gennem sit legetøj - derfor er mange hverdagsgenstande også spændende legetøj for de helt små, men de er ikke nødvendigvis sikre at lege med. Alt legetøj, der aktiveret sanserne, er spændende og udfordrende for de mindste. Det gælder legetøj med knapper, der kan lyse, blinke, spille en melodi, forskellige materialer, faconer og farver. De blinkende og ‘larmende’ stykker legetøj er måske ikke så populære hos alle forældre, men er en vigtig oplevelse for baby. Mange har volumenknapper nu om dage - og ellers kan man dæmpe lyden med et stykke tape over højttaleren.

Guide til babylegetøj - under 1 år
 

0-3 måneder
 

De allermindste babyer på under 3 måneder har ikke behov for så meget legetøj endnu. De kan bedst skelne mellem skarpe kontraster som eks. sort, hvid og rød. De kan endnu ikke gribe bevidst efter genstande, men vil ofte forsøge at flytte hovedet efter lyde og spændende nye synsindtryk. Det hjælper baby med at styrke hals- og nakkemuskulatur. Baby har også stort behov for at kigge på sine forældre, blive set i øjnene og observere forskellige ansigtsudtryk. Blødt legetøj, der kan tåle at blive suttet på og kan ligge op ad baby, så barnet kan mærke overfladen er dejligt. Forældrene kan rasle og lege med farverigt legetøj, som barnet kan kigge på.


3-6 måneder
 

Baby opdager og udforsker sin egen krop og smager på hænder og fødder. Alt andet bliver også stoppet i munden for at finde ud af hvad det er. Baby kan løfte hovedet, støtte på armen, når de ligger på maven og øver sig i at trille fra mave til ryg. Ved 5-6 måneder kan de fleste børn også trille tilbage fra ryg til mave. Baby kan mærke forskel på materialer som

plast, træ, forskellige typer stof, gummi etc. Det er vigtigt for baby at udforske former, farver, materialer og hårdheder. Legetøj skal være sikkert at stoppe i munden og gerne nemt at rengøre. Lyde, farver, faconer, og materialer giver baby nye oplevelser og lærer dem om verden.
 

6-9 måneder
 

Omkring 6 måneders alderen begynder baby at kunne flytte ting fra en hånd til den anden hånd -og at ‘tabe’ ting med vilje. Baby øver sig på at mave sig frem og kravle og lærer at bevæge armene hver for sig. Gribelegetøj, puttekasser, hammerbræt o.l. er spændende - legetøjet skal stadig være solidt og ‘suttesikkert’ og må gerne larme eller gøre noget andet spændende, når man leger med det.


9-12 måneder
 

Baby kravler og rejser sig op ad møbler og vægge og øver sig på at stå og gå. Mange børn i den alder vil også kravle og klatre på alt, der kan bestiges. De bliver mere bevidste om sin omverden og får interesse for legetøj, der ligner noget, de kender fra deres hverdag. Dukker, biler, bamser, dyr og kopier af hverdagsgenstande bliver spændende. Legetøj, der udfordrer motorikken og lokker dem til at forsøge at gå og bevæge sig rundt, er også en god udfordring.


Motoriklegetøj til baby
 

Motorikken handler om at kunne styre kroppens muskler og bevæge sig - de allerfleste børn øver sig helt naturligt på det. Nogle skal have lidt mere hjælp end andre og stimulering af motorikken er aldrig galt.

Finmotorikken er evnen til at styre musklerne i hænder, fødder, øjne, mund og generel ansigtsmimik. Det er sådan noget som pincetgrebet (tommel og pegefinger sammen), at kunne samle små ting op, styre redskaber - eks. tegne med farver, eller røre rundt i en gryde, at kunne udtrykke de den ønskede følelse med ansigtsmimik og styre tungen og mundens muskler.

Finmotorikken kan stimuleres med kuglebaner, rangler, aktivitetsbøger og -legetøj, puttekasser, legetøj, der kan stables eller sættes sammen og pilles fra hinanden.

Grovmotorikken er at kunne sidde, stå, gå kravle, hoppe, løbe osv. - altså alle de ‘store’ bevægelser. Det handler også om at kunne koordinere bevægelser, beregne afstand og fart når man hopper og løber eller kaster med bolde. Her er bolde, gåvogne, biler og andet legetøj med hjule, man kan kravle efter, gode til at opøve barnets grovmotorik.


Babylegetøj til bilen
 

Til leg og underholdning i bilen er det bedst med blødt og let legetøj - bl.a. af sikkerhedsmæssige årsager. Små børn kan nemt tabe legetøjet ned på sig selv mens de sidder i autostolen, både fordi deres greb ikke er så sikkert endnu og i tilfælde af evt. hårde opbremsninger. Til de helt små kan du hænge rangler o.l. i håndtaget på babys autostol.

Dyr, der er lavet til barnevognen, passer tit også fint til autostolen og er lige så søde og sjove at kigge på der.
Bløde aktivitetsdyr med former, farver og forskellige lyde eller konsistenser, man kan udforske er også udmærket.

Legetøj med mange dele er sjældent så velegnet til selve køreturen - de små børn taber tit legetøjet og vil ofte blive frustreret. Det er heller ikke hensigtsmæssigt med større stykker hårdt eller tungt legetøj, der let kan smutte ud af barnets hænder og flyve rundt i kabinen ved hårde opbremsninger.